Hvorfor bliver rekruttering set i et dårligt lys?

Rekruttering har ikke altid et godt image. Mens professionen engang blev set som noget, der forbinder og rådgiver, høres frustration og kynisme ofte i dag. Rekrutterere siges at være for påtrængende, for kommercielle eller primært fokuserede på sig selv. Men hvor kommer dette negative billede egentlig fra? Og er det virkelig så sort-hvidt, som det ofte fremstilles?

Et slående eksempel på dette dukkede for nylig op under en messe. En af Voltys’ medarbejdere kom i samtale med en besøgende om udfordringerne på arbejdsmarkedet. Da samtalen kom ind på personalemangel og det pres, dette lægger på rekruttering, fulgte en bemærkning, der satte sig fast: “Ja, men jeg har ikke ondt af jer.” Ingen joke, intet blink, men et oprigtigt svar. Undertonen var klar: rekrutterere ses ikke som en del af problemet, men som dets årsag.

Den holdning kommer ikke ud af ingenting. Mange professionelle har negative oplevelser med rekruttering. De tænker på upersonlige beskeder, stillinger der ikke matcher, tomme løfter eller processer, hvor de aldrig hører fra dem igen efter en jobsamtale. For dem er 'rekruttereren' ikke blevet et individ, men et anonymt symbol på alt, hvad der går galt i forbindelse med jobsøgning og rekruttering. Den følelse spredes efterfølgende til hele feltet.

Samtidig glemmes ofte de omstændigheder, som rekrutteringskonsulenter arbejder under. Presset for at besætte ledige stillinger hurtigt er højt, markedet er stramt, og kundernes forventninger varierer. Rekrutteringskonsulenter navigerer konstant mellem kandidaternes og organisationernes interesser og kan aldrig stille alles tilfreds. Alligevel er det netop de synlige berøringspunkter – beskeden, telefonopkaldet, afvisningen – der danner sig dom ud fra.

Derudover forbliver succeser med rekruttering ofte usynlige. Et godt match, der fungerer godt i årevis, får sjældent applaus. Men én dårlig oplevelse hænger ved. Dette skaber et forvrænget billede, hvor faget primært forbindes med støj, irritation og mistillid. Det gør det vanskeligt at føre en indholdsrig samtale, som det var tydeligt på den messe.

Årsagen ligger dog ikke udelukkende hos rekrutteringskonsulenterne selv. I de senere år er rekruttering i stigende grad blevet en volumendrevet disciplin. Hastighed, mål og rækkevidde er blevet vigtigere end relationer og dybde. Dette påvirker, hvordan professionen opfattes af både kandidater og kunder. Og så længe rekruttering primært bedømmes ud fra antal snarere end kvalitet, vil det være svært at ændre den opfattelse.

Konklusionen er derfor, at rekruttering ikke kun ses negativt, men også står over for et tillidsproblem. Dette kan ikke løses med endnu flere budskaber eller endnu strengere processer, men med ægte opmærksomhed, gennemsigtighed og realistiske forventninger. Bag enhver rekrutterer står der trods alt simpelthen en person, der forsøger at bringe mennesker og organisationer sammen, selvom de ikke altid bliver anerkendt for det.